Kontakt Linser

Der findes forskellige typer af kontaktlinser. For det første inddeles de i, det som kaldes bløde kontaktlinser og derefter formfaste kontaktlinser.

Den formfaste linse er hård i sit materiale (heraf navnet); Den bæres udelukkende af tårevæsken på hornhinden. Iltgennemtrængeligheden for materialet er utroligt højt. Er ideelt ved høj styrke(r), hvor man ønsker at tilføre mere ilt til hornhinden. Ved større astigmatismer (bygningsfejl) giver den i de fleste tilfælde mere stabil visus (synsevne).

Den bløde kontaktlinse har sin sammensætning af saltvand og forskellige typer af plastmateriale. De laves i mange forskellige design. Nogle er med lidt væske og andre med mere væske. Skifteintervallet kan varierer fra én dag og op til 6 mdr.

1 dagslinser - Som navnet siger - du bruger den kun den ene dag. Du tager dem på om morgenen og smider dem ud om aftenen. Du tager altid friske linser på, hver gang du tager et nyt sæt i brug.

14 dags linser - De bruges over en 14 dages periode. Du skal tage dem ud om aftenen, lægger den i den anbefalede rensevæske og tager den på næste morgen. Efter de 14 dage, smider du dem ud og tager et nyt sæt i brug.

1 måneds linser - (det samme som med 14 dags linserne) - De bruges over en 30 dages periode.

(Hvorfor 14 dags linserne frem for måneds linserne eller omvendt ? - Du kan danne proteinbelægninger ellers andet fedtstof, som gør at linsemateriale mister sin iltgennemtrængelighed. Derfor er det en fordel med et hyppigere udskiftning interval.

3 måneders linser - Er igen som tidligere nævnt, på samme måde. Linsen tages ud om aftenen, over i den anbefalede rensevæske men skiftes først ud efter 90 dage.

6 måneders linser - Er igen som tidligere nævnt, samme måde - ud om aftenen, over den anbefalede rensevæske men skiftes først ud efter 180 dage.

Et hyppig skift af kontaktlinser er at foretrække. Idet at kontaktlinser, som bæres i længere tid, typisk giver flere belægninger. Du skal være mere opmærksom på om linserne er rene, da de jo skal holde over en længere periode.

Døgnlinser - Er fremstillet af et forholdsvis nyt linsemateriale, der giver hornhinden op til 6 gange mere ilt end den alm. bløde kontaktlinse gør. Det gør, at man kan sove med dem på, idet at hornhinden stadig optager den mængde ilt, gennem linsematerialet og øjenlåget, den har brug for imens du sover. Efter 30 dages brug, smider du dem ud og tager et nyt sæt i brug. Linsematerialet har samtidig den evne, at belægninger ikke kan sætte sig lige så godt fast, som på den alm. måneds linse.

Formfaste linser - Bruges typisk i en 12 eller 18 måneders periode. Man tager dem ud om aftenen og lægger dem i opbevarings væsken til næste dag. 

Farvede linser - Hvis du kunne tænke dig, at ændre din øjenfarve, når du skal i byen, ved festlige lejligheder eller hvis du bare har lyst til, at have en anden øjenfarve end den du er født med, så er farvede kontaktlinser løsningen. De findes i mange forskellige farve. De fås typisk med 30 dages skifteinterval.

Forskellige linse typer.

Briller eller linser?

Forskellige linse typer.

Priser på linser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Kordilgade 35 - 4400 Kalundborg - Tlf.: 5951 0193 - Mail: alfaoptik@mail.dk - Design AAWeb.dk