Brilleglas

Mineralglasset er 30-50 % tungere, men tyndere end plastglasset. Uden belægninger er mineralglasset mest modstandsdygtigt overfor ridser i forhold til plast.

Polycarbonat bruges mest til sikkerhedsbriller, hvor der i nogle tilfælde stilles ekstra skærpede krav til brudstyrke og slagfasthed. Materialet er let som plastglas men leveres tykkere hvorved vægten jo øges.

De fleste glastyper fan leveres med alle de forskellige overfladebelægninger eller i et farveskiftende materiale.

Farveskiftende brilleglas er et brilleglas der bliver mørkere, når det udsættes for uv-lys, og toner ned igen når uv-lyset igen aftager. Det bliver altså til et solglas når man går ude i solskinnet, og er kun let tonet, når man er indendørs. Det er altså ikke lysintensiteten men uv-lyset, der får glasset til at skifte. Glasset vil altså ikke skifte ved kunstigt lys og skifter ikke optimalt inde i en bil, da vi har uv-filter i bilruderne.

Glasset er en god løsning for dem der hele tiden har behov for en solbrille, færdes meget ude og er lysfølsom. Ulemperne kan være at glasset er hurtigere til at blive mørkt end til at blive lyst igen. Går man ud og ind hele tiden, eller går man ind i en forretning, må man leve med solbrilleeffekten i nogle minutter før glassene igen er blevet til almindelige brilleglas. Desuden bliver glassene aldrig helt uden tone, selv når de er lysest. Man skal altså kunne acceptere en vis grundtone, typisk 10-12% .

Til eks edb anbefaler men et klart brilleglas. Farveskiftende brilleglas leveres i plast og mineralglas, og fås i en brun og grå nuance.

En fast tone fås derimod i alle tænkelige farver og intensiteter. De mørke toner til solbriller, de gule toner til kontrastbriller og de lette toner til at understrege selve brillens udseende.

Hærdning af overfladen bruges til plastglas for at øge holdbarheden. I dag er den stærkeste overfladehærdning integreret i antirefleksbehandlingen.

Antirefleksbehandling af brilleglasset formindsker generende reflekser og øger lysgennemstrømningen (lystransmitteringen). Det minder altså mere som "at se igennem ingenting". Antirefleksbehandlingen findes i forskellige kvaliteter, og leveres både på plast og mineralglas.

Højtbrydende brilleglas formindsker tykkelse og vægt at et brilleglas. Jo stærkere styrke og større en brille er, jo større betydning har brydningsindekset. Standart brydningsindeks er, for både plast og mineralglas, 1,5 Brydningsindeks 1,6 er således tyndere og lettere og 1,7-1,8 endnu tyndere. Man skal som bekendt ikke "skyde gråspurve med kanoner" og købe 1,8-glas til en lille brille med lav styrke; men rådføre sig med optikeren og sin pengepung. Tyndere glas giver også færre forvrængninger og dermed bedre synskomfort.

Brilleglas er den brede fællesbetegnelse som dækker over samtlige glas /plastglas, som sidder i et brillestel. Brilleglasset kan korrigere for lang- og nærsynethed, skærme mod solen, afhjælpe hovedpine, beskytte øjet for ætsende syre og meget mere.

De brilleglas som har til hensigt at "gøre billedet skarpere", er den langt hyppigste årsag til at man "bruger briller"

Først deler vi glassene op i enkeltstyrke og flerstyrkeglas.

Et brilleglas med enkeltstyrke har altså kun en styrke i hele glasset. Den kan korrigere for langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl. Det kan være en brille man altid har på eller en edb-brille, læsebrille, svejsebrille og lign. Er man over ca. 40 år, vil man typisk have behov for en brille til afstand og en anden til læsning.

Har men behov for flere forskellige styrker til eks. afstand og nær, eller er man træt af at tage briller af og på hele tiden, kan man vælge at få brilleglas med flerstyrke .

Disse opdeles i to hovedgrupper.

Den ene kaldes progressiv og er med flydende, usynlig overgang. Kvaliteten kan variere afhængigt af type og eks. bredde på mellem og afstandsdel. Glasset kan fremstilles så det er beregnet" til at gå med", eller til "at arbejde med" afhængigt af behov (se her under erhvervsoptik).

Det samme glas kan opleves forskelligt fra person til person mht. generende forvrængninger i siderne og følelse af bredde på læsefelt afhængigt af øjendrejninger eller vores oplevelse af orienteringsynet. Den person der eks. ser musvågen ude på marken, når han kører bil, vil typisk være mere følsom i sit syn til siderne end den person der altid bare ser ligefrem og ikke ser naboen, der går på den anden side af vejen.

Det andet kaldes bifokal , og er med to klart afgrænsede felter, altså en lille "rude" for neden. Her har man ikke korrigeret for mellemafstand, men til gengæld er der ingen forvrængende områder, hverken i afstandsdel eller læsedel. Læsefeltet vil også føles bredere end de bredeste progressive systemer. Der vil dog i mange tilfælde være behov for et supplement med en edb-brille, "se på noder-brille", eller andet behov der ligger mellem 50-100cm fra øjet, hvis man er over de fyrre år.

Langt de fleste korrigerende brilleglas, flerstyrke som enkeltstyrke, kan fremstilles i alle de tilgængelige glasmaterialer .

Man skelner mellem plastglas, mineralglas og polycarbonat. Alle brilleglas, uanset type er i dag uv-beskyttende. For meget uv-lys øger risiko for eks. svejseøjne og grå stær; men er samtidig årsagen til at vi ikke bliver solbrændte under brillen.

I dag bliver langt størstedelen af brilleglas leveret i plast/kunststof . Disse er fremstillet af et let, organisk materiale. Før i tiden blev disse fravalgt fordi de var blødere i overfladen end mineralglassene, og dermed havde en kortere levetid. Dette problem er imidlertid løst i dag, hvor man kan hærde overfladen så holdbarheden stort set er den samme. Plastglasset er også splintfrit, hvorfor det altid anbefales til børnebriller, sportsbriller og arbejdsbriller.